Strygetøj

Jeg har lige ordnet en bunke strygetøj. Jeg kan godt lide at stryge – jeg tænker så godt, mens strygejernet næsten af sig selv glider hen over tøjet.

Som barn elskede jeg at se min mor stryge tøj. Der var noget beroligende og hyggeligt ved at se hendes hænder arbejde, og så var det så hyggeligt at snakke med hende, mens hun strøg.

Jeg mindes også gode samtaler og hyggelige stunder med mine egne børn. Stunder hvor jeg stod og strøg, mens en af drengene sad på gulvet eller stod lænet op ad dørkarmen, mens vi snakkede uforstyrret sammen.

3 tanker om “Strygetøj

  1. Jeg elsker også at stryge. Fjernsyn eller lydbog eller radio,- eller måske bare et par familiemedlemmer til at sidde ved siden af,- så går det som en leg.

  2. Er det nu, jeg skal indrømme, at jeg ikke kan fordrage at stryge?
    Jeg gør det, men modstræbende… det er jo desværre nødvendigt sommetider 🙂

    Men jeg kan sagtens forstå dit tilbageblik – jeg mindes også stunderne med barnet, hvor man bare havde (eller tog sig tid) til en dybdegående snak om, hvad der rørte sig i tankerne lige nu.

  3. Eva : Ja, radioen får meget praktisk arbejde til at glide lidt lettere.

    Ellen : Det er jo ikke alle opgaver, man går til med lige stor lyst – jeg bryder mig f.eks. ikke ret meget om at lave mad. Sådan er man jo så forskellige – og heldigvis for det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *