Månedsarkiv: juli 2010

Børn med tremmeryg?

Jeg fik lige øje på denne slagbænk i et nyhedsbrev fra COOP:

Restmarked

Slagbænk til børn

Hvid slagbænk til børn med tremmeryg.
Opbevaringsplads under sædet.
Beslag som gør, at klappen lukker langsomt ned.

Det er en fin slagbænk, og den er altså beregnet til børn med tremmeryg, så vidt jeg kan forstå på teksten. Men jeg kender heldigvis ikke nogen børn med tremmeryg – kun børn med ganske almindelig ryg. 🙂

Sommerminder

For lidt siden var jeg ude i haven for at klippe lidt purløg til frokosten. Varmen, solskinnet og duften af purløg fik mig pludselig til at mindes  min barndoms sommerudflugter.

Husstandens eneste transportmidler var vores cykler. Vi var vant til at cykle, så det var ikke noget problem, heller ikke selvom vi skulle på lidt længere ture. Dog krævede de lange distancer selvfølgelig, at vi fik tanket rugbrødsmotorerne op undervejs. Når det blev froskosttid fandt vi en passende grøftekant, hvor vi kunne slå os ned, og så blev madkassen lukket op.

Det var lige så sikkert som Amen i kirken, at når vi var på sommerudflugt, så havde min mor pakket en hel masse rugbrødsmadder i en skotøjsæske. Altid en skotøjsæske. Når jeg tænker tilbage på det, kan jeg mærke den gode stemning der var, når madderne blev delt ud. Æg- og tomatmadder og kartoffelmadder med purløg var der som regel imellem – det var vist derfor min tur i haven lige før fik mig til at mindes.

Der var også madder med i skotøjsæsken, når hele famlien en gang om året tog toget til København for at gå I Zoologisk Have og Tivoli.

Sådan en tur med madder i skotøjsæsken var herlig og hører til i kassen med mine bedste barndomsminder..

Fuld fart frem

Forleden aften passede vi Sander. Det gik rigtig godt, og vi fik lejlighed til at lege med ham og se alle hans nye færdigheder. Han kommer lynhurtigt rundt alle vegne. Han går og kravler, som det nu passer bedst – begge dele forgår ved høj hastighed. Vi ved også fra pålidelig kilde, at han selv kan kravle op i sofaen, men det har vi (heldigvis) endnu ikke set med egne øjne.

Til gengæld har vi hørt, at Guldklumpen nu kan sige NEJ. Jeg ville på et tidspunkt tilbyde ham en tår at drikke og holdt et glas vand frem imod ham. Han holdt sig for munden med begge hænder. Så spurgte jeg igen: ” Vil du ikke ha’ en tår vand, Sander?” og holdt glasset frem igen. Sander rystede på hovedet og sagde klart og tydeligt NEJ. Behøver jeg at fortælle, at farfar og farmor var lige ved at revne af stolthed.?

Som da farmor var dreng

Jeg kan så godt lide skiltet her. (Hvis det skal være helt rigtigt, hedder det vel en advarselstavle, men jeg siger altså bare skilt.) Det står ved vores lokale skole og er vist af ældre dato. I hvert fald er der da for længst kommet en ny og mere moderne version.

Jeg synes, at skiltet ser ud præcis, som den slags skilte så ud, da jeg var barn. Kan det mon ikke godt passe?

I hvert fald synes jeg, at der er noget gammeldags og “Søren og Mette-agtigt” ved det her skilt, som er hyggeligt.

En frisk dreng

Sander har lige aflagt os et lille besøg på vej hjem fra vuggestuen. Han var frisk og i godt humør. Han travede glad afsted på fliserne udenfor med bare tæer – man er vel en frisk dreng.

Til gengæld nægtede han pure at spise de dejlige modne hindbær, jeg plukkede til ham. Det første hindbær puttede jeg i munden på ham – og han spyttede det promte ud. Så gav jeg ham i stedet for et bær i hånden – det kastede han omgående på jorden. Der var ikke noget at gøre, han skulle i hvert fald ikke nyde noget.

Smag og behag er jo som bekendt forskellig – men det kan jo være, at han har lyst til hindbær, næste gang han besøger farfar og farmor.

Gensyn

I går var jeg til fætter/kusine-komsammen.

Nogle af os havde ikke set hinanden i rigtig mange år, så der var meget at snakke om. Vi fik snakket om gamle dage og vores fælles minder bl.a. om vores bedsteforældre, ligesom vi fik fortalt hinanden løst og fast om vores liv, som det former sig nu, antallet af børn og børnebørn osv..

Hold da op, hvor var det hyggeligt.

Den tredje alder

For nogle dage siden så jeg i min statistik, at min blog var begyndt at få besøg fra twitter. Det kunne jeg ikke forstå, da jeg ikke selv ytrer mig der. Jeg blev selvfølgelig en anele nysgerrig.

Se hvad jeg fandt, da jeg undersøgte sagen:

Det var ham her der havde fundet min blog og skrevet om “Blogging på vej ind i sin trejde alder”

Hvad synes I? Har blogging overhovedet en alder – eller er blogging forbeholdt en bestemt aldersgruppe?

Dygtig dreng

I dag har Sander lige været et smut forbi for at vise farfar og farmor, at han nu godt kan gå selv.

Vi havde hørt nyheden for et par dage siden – og også fået dokumentation på video. Alligevel havde vi selvfølgelig glædet os til at se det live!

Det var dejligt at se ham stolpre afsted  – tydeligt  stolt.

Sommerbryllup

Vi har været til bryllup i dag. Det var så romantisk og vellykket, som et bryllup helst skal være.

Der var alt, hvad man kunne ønske sig af et bryllup – yndig brud i smuk kjole, gom med sved på panden, mens han ventede på sin brud. Smuk hvid kirke, blankpoleret sort Rolls Royce, glade gæster, champagne og flot, flot bryllupskage. Der var glade smil, glædestårer, smukke blomster, flag og solskin.

Der var meget mere, men det vigtigste er vist allerede remset op. Det var dejligt.

Strygetøj

Jeg har lige ordnet en bunke strygetøj. Jeg kan godt lide at stryge – jeg tænker så godt, mens strygejernet næsten af sig selv glider hen over tøjet.

Som barn elskede jeg at se min mor stryge tøj. Der var noget beroligende og hyggeligt ved at se hendes hænder arbejde, og så var det så hyggeligt at snakke med hende, mens hun strøg.

Jeg mindes også gode samtaler og hyggelige stunder med mine egne børn. Stunder hvor jeg stod og strøg, mens en af drengene sad på gulvet eller stod lænet op ad dørkarmen, mens vi snakkede uforstyrret sammen.