Familiehygge

Vi holdt lidt familie-tam-tam herhjemme i går. Sander deltog selvfølgelig også.

Jeg ved ikke, hvordan det er i andre familier, hvor der kun er ét barn/barnebarn – men i vores familie er Sander bare det naturlige midtpunkt, hver gang vi er samlet.

I går var han i hopla og demonstrerede, hvor dygtig han efterhånden er blevet til at gå. Han går ikke helt selv endnu, men støtter sig lidt til møbler, vægge, døre og hvad der nu ellers er. Hvis han mangler noget at støtte sig til for at komme videre, tager han bare den nærmeste stol og skubber den foran sig. Det ser bare så sjovt ud. I virkeligheden  har han vist ikke særlig meget brug for at støtte sig til noget, han ved det bare ikke.

I hvert fald går det over stok og sten – fuld fart frem.

Læs indlægget

Overraskelsesvisit

I eftermiddag har der været liv i kludene her hos os.

Der er blevet åbnet og lukket skabslåger. Der er blevet studeret og undersøgt – alt lige fra telefonstik og stikkontakter til dørhåndtag og vinduesruder.

Der er blevet trykket på samtlige knapper på ovnen.

Der er blevet “lagt” puslespil og kigget i bog. Der er blevet spist rosiner. Der er blevet smilet og grinet.

Kort sagt – Sander og hans far kom på en lille overraskelsesvisit på vej hjem fra vuggestuen.

Om det var hyggeligt? Det var det. Meget endda.

Læs indlægget

Dejligt …

Dagen i går bød på dejlig familiefest. En rigtig skøn og afslappet sommerfest med telt i haven. Det var så hyggeligt.

Dejligt at tilbringe en dag i hyggelige rammer i selskab med sine søskende og anden nær familie. Dejligt at snakke og grine. Dejligt bare at nyde nuet og livet.

Læs indlægget

Mors rabarbergrød

Om sommeren kommer jeg tit til at længes efter min mors rabarbergrød. Jeg elskede rabarbergrød, da jeg var barn. I min erindring er det nærmest blevet sådan, at vi altid fik rabarbergrød til efterret om sommeren. Min mor kogte et par gode, store skålfulde ad gangen. Der var fuld knald på kuløren. Min mor var ikke karrig med  frugtfarven.

Jeg kunne ikke selv drømme om at putte farve i maden. Så min rabarbergrød er ikke nær så flot som den, min mor lavede. Den smager heller ikke som den, min mor lavede. Ikke helt. Min mors rabarbergrød var verdens bedste. Den smagte af sol og sommer – og af lange feriedage og barndommens ubekymrethed.

Jeg bliver lækkersulten bare ved tanken om den rabarbergrød.

Læs indlægget