Månedsarkiv: maj 2010

Mormor – din datter er blevet mor

Jeg har læst en meget interessant bog af Marion Thorning.

Bogen hedder Mormor – din datter er blevet mor (Frydenlund), og handler om, hvad der sker med forholdet mellem mor og datter, når datteren selv bliver mor.

Bogen rummer interview med fem sæt mødre og mormødre. Hver især fortæller kvinderne om, hvordan de opfatter deres indbyrdes forhold på godt og ondt. Desuden kommer forfatteren, der er både sundhedsplejerske og konfliktmægler, med sit bud på, hvordan mor og datter i forbindelse med generationsskiftet bærer sig ad med at styrke deres indbyrdes forhold og så vidt muligt styre udenom konflikter.

Bogen henvender sig primært til mormødre, men jeg synes, at jeg har fået meget ud af at læse den, selvom jeg ikke er mormor – men farmor. Jeg vil anbefale bogen til alle bedstemødre – og deres døtre og svigerdøtre.

1 års fødselsdag

I går var vi til Sanders 1 års fødselsdagsfest. Hele hans familie var samlet for at fejre ham.

Dagens lille hovedperson var helt i hopla.

Det var sjovt at se, da gaverne blev pakket ud. Fødselsdagsbarnet gik til opgaven med stor ihærdighed. Der blev pillet og flået i gavepapiret, der vist var næsten lige så interessant som pakkernes indhold.

Uden at sige for meget, kan jeg vist godt slå fast, at Sander ikke kommer til at mangle legetøj at underholde sig med lige foreløbig.

Det første år

I dag fylder vores lille dejlige guldklump, Sander 1 år.

Det er slet ikke til at forstå, at der allerede er gået et år. På en måde synes jeg jo, at han næsten lige er kommet til verden.

På den anden side set har vi allerede haft så mange dejlige øjeblikke sammen med ham – og vi har jo nærmest glemt, hvordan livet og familien var, før han kom til.

Regnvejr

Her hos os har det regnet hele dagen. Jeg er ikke særlig vild med at være ude i regnvejr, så jeg har mest holdt mig til indendørs sysler i dag.

Helt har jeg dog ikke undgået regnen. Vi har nemlig været ude at købe fødselsdagsgave til Sander. Vi fik fat i lige det, vi havde tænkt os, men mangler en ting mere. Det må vi se, om vi kan få klaret  på mandag.

Der er andre, der ikke har så meget imod regnvejret, har jeg erfaret. Jeg har nemlig lige modtaget et dagsaktuelt videoklip med en glad Sander i regntøj. På videoen får han sig lige en gyngetur på sin gynge hjemme på terrassen.

Det er rigtigt, som man siger: Der findes ikke dårligt vejr – kun forkert påklædning. Så når jeg ikke bryder mig om at være ude i regnvejr, kan grunden jo meget vel være, at jeg ikke har noget ordentligt regntøj at tage på, men altid bare fjoller rundt med en paraply.

Spærret inde

I dag er jeg spærret inde. På en måde.

Vores nabo har et kæmpestort, smukt birketræ, som står tæt på skel. Det meste af året nyder jeg det træ. Undtagen lige i birkepollensæsonen. Jeg er allergisk overfor birkepollen.

I nat har regn og blæst så læsset alle raklerne fra træet ned i vores indkørsel. De ligger tæt som et tæppe. De ligger også helt oppe på trappestenen.

Jeg har ikke den store lyst til at gå udenfor og jokke rundt i alle de rakler. Især ikke når nu man ved, at de hver især indeholder myriader af de dumme pollen. Så vidt vides,  kan de hver indeholde op til 6 millioner pollenkorn. Det ville være vanskeligt at gå udenfor og komme ind igen uden at slæbe godt med pollen med ind på dørmåtten. Det gider jeg ikke.

Så jeg venter tålmodigt på, at regnen stilner af, så vil min søde mand nemlig gå ud og feje hele molevitten sammen og fjerne rub og stub fra fliserne.

Bagefter er det så bare at nyde, at det vist er slut med birkepollenvrøvl for denne gang. Det er da skønt.

Ha ha

I går formiddags kom sønnike forbi med en dejlig buket roser til mig. Sander var med. Far og søn havde været ude at shoppe blomster til deres mødre på Mors Dag.

Mens vi lige sad og hyggede os lidt, sørgede Sander for underholdningen. Hans nye nummer er – med et stort grin – højt og tydeligt at gjalde HA HA. Farfar og farmor var flade af grin.

Til fodboldkamp

I eftermiddags gik vi op på vores lokale fodboldbane for at se sønnike spille kamp. Hans hold skulle møde arvefjenden. Bedst som vi stod og heppede, kom Sander og hans mor – de ville selvfølgelig også se farmand spille bold.

En af tilskuerne til kampen havde en lille hund med, og den skulle Sander lige kigge nærmere på. Han dristede sig endda til at røre. Meget forsigtigt – med én finger.

Ud og se

I går eftermiddags var Sander her hjemme og blive passet af farfar og farmor en halvanden times tid.

Han var lidt træt, så der skulle arbejdes mere end sædvanligt for at holde hans humør oppe.

Jeg tog ham med ud i haven. Derude hørte han naboens hund gø. Han blev straks meget interesseret, og vi gik ud på fortovet og kiggede ind til hunden i naboens have. Faktisk var der besøg af endnu hund. Så der løb to hunde rundt og legede. Sander var meget optaget af at kigge på hundene og mundens stod ikke stille på ham imens.

Som dyrehårsallergiker vil jeg ikke beskrive mig selv som den store hundeven, men i går fik hundene inde hos naboen alligevel et plus i bogen – når nu mit barnebarn syntes så godt om dem.