Da jeg sidst på eftermiddagen kom farende ud fra apoteket med hovedet fuldt af tanker om de næste indkøb på min liste, var jeg ved at rende ind i søn, svigerdatter og barnebarn.
De var også på handletur. Så vi fik os lige en lille hurtig snak, og Sander og farmor fik fjantet lidt sammen. Han stak mig et par glade smil til at komme videre på.
Det er utroligt, hvad sådan et smil, der afslører fire flotte tænder, kan gøre ved en bedstemors humør. Det var ret godt i forvejen, men efter mødet med den lille charmetrold blev det endnu bedre.
4 kommentarer
Dejligt. Rart at I bor sådan, at I kan løbe på hinanden. 🙂
Skumle : Ja, vi bor kun ca. tre km. fra hinanden. Velkommen på min blog, jeg har også været inde hos dig og læse og vender tilbage snart!
Ja, humøret stiger nogle grader, når man ser de små smil, som også altid når op i deres øjne. :-)))
I digtet “De små børns smil” af Nis Petersen beskriver han smilene, som er lagret i hans hjerte. Rigtig godt og enkelt sagt.
Digtet faldt mig ind med det samme, jeg læste din blog.
Nonna : Det digt holder jeg også meget af. Tak for at du huskede mig på det, jeg måtte lige læse det igen 🙂