Månedsarkiv: april 2010

Bedsteforældredag

I dag har vi så været til bedsteforældredag i Sanders vuggestue. Det er jo flere måneder siden, vi fik et vink om at sætte et kryds i kalenderen, så vi har set hen til dagen længe.

Da vi kom, havde jeg lidt svært ved at lokalisere Sander på legepladsen. Men det lykkedes. Grunden til at jeg ikke fik øje på ham ved første øjekast, var at han havde en rød hue på, som jeg ikke havde set før. Det viste sig at være en fodboldhue – en Milan-hue. (Spørg lige, om Sanders far går op i fodbold.)

Nå, men drengen blev fundet og taget op af barnevognen. Og så blev der ellers leget. Der var lige kommet nyt sand i den store sandkasse, og det gad Sander godt lege i.

Vi skulle jo også plante den blomst, vi var blevet bedt om at tage med. Sander er måske lige lille nok til at få den helt store glæde af blomsten, men nu har han den i hvert fald. Og det er da en hyggelig tanke, at vores barnebarn nu hele sommeren kan være med til efter bedste evne at passe den lille plante, vi har plantet til ham. Vi havde købt en fin forglemmigej og personalet i vuggestuen havde sat en lang række pæne krukker frem. Vi valgte en flot blå krukke og farfar plantede planten, mens Sander forsøgte at hive nogle af blomsterne af – når altså ikke han havde travlt med at prøve at komme til at bide i urtepotten.

Tiden fløj afsted, og før vi set os om, var det tid til madpakker og middagslur for børnene.

Det var en rigtig dejlig formiddag og dejligt at opleve Sander i de rammer, hvor han bliver passet i det daglige. Og dejligt at se, hvor godt han trives der.

Sådan en torsdag i april

Godmorgen til en særlig torsdag.

I dag skal der bages brød og vaskes tøj. Der skal også gøres rent og laves mad. Det er derfor en helt normal hverdag.

Alligevel er det en ganske særlig dag.

I dag skal jeg nemlig til bedsteforældredag for første gang. Jeg skal besøge Sander i vuggestuen. Jeg har ganske vist været der før. For at hente eller bringe. Men i dag er en slags festdag i vuggestuen. Der er bedsteforældre- og blomsterdag. Vi besøgende bedsteforældre er nemlig blevet bedt om at medbringe en blomst, som vi hver især skal plante sammen med  vores barnebarn. Det er da hyggeligt.

Jeg glæder mig

Skiftende vejr i april

Igen i år lever vejret i april fint op til den gamle historie om, hvordan denne måned fik sit skiftende vejr.

Ifølge den gamle historie var det nemlig sådan, at dengang vejret blev fordelt på de forskellige måneder, da kom april for sent – eller blev af en eller anden grund sprunget over. Så var gode råd  jo dyre. Løsningen blev, at april fik en lille smule vejr af hver af de andre måneder.

Så derfor er vejret i april altså så skiftende.

Bare så I ved det.

April

Når vejret den ene dag er lunt og solrigt – og den næste koldt og blæsende. Når fuglene har travl med at samle redemateriale ude i haven.

Når rækken af purløg har vokset sig stor og stærk nok til, at man kan begynde at klippe  og ødselt drysse  på rugbrødsmadderne.

Når græsset er begyndt at gro og knopperne på det japanske kirsebærtræ er store og ved at få farve.

Når anemonerne blomstrer under bøgetræet og ribs- og hindbærbuske har fået friske grønne blade.

Så er det april.

Midtpunkt

I dag har hele familien været samlet hos mellemste søn for at fejre, at han fylder 30 en af de nærmeste dage.

Selv om det var farmands fødselsdag, der skulle fejres, var det vist alligevel Sander, der fik mest opmærksomhed.

Vi er allesammen så glade for den lille trold, og det er stadig så nyt for os, at der er et barn i familien.

Sander tager opmærksomheden ganske roligt og har ikke spor imod at sidde på skift hos alle, så ingen bliver “snydt”.

Pasning

Sander måtte en tur ind på børneafdelingen på sygehuset i går eftermiddags. Han havde falsk strubehoste. Han blev behandlet for det og fik lov til at komme hjem igen i løbet af aftenen.

I formiddag har jeg passet ham. Han var lidt snottet og så hostede han, da han sov formiddagslur. Hosten vækkede ham. Ellers havde han det heldigvis ret godt. Han var i hvert fald frisk nok til at vise farmor, hvor dygtig han er blevet til at stå ved reolen i stuen og få fat i alle mulige spændende ting og sager. I det hele taget var han frisk nok til at ville lege, som han plejer, men var alligevel tilpas pylret til, at han foretrak at farmor var lige ved siden af hele tiden. Så sådan blev det.

Nu håber jeg, at den lille charmetrold hurtigt bliver helt rask igen.

Fællesskab

Jeg har tilbragt stort set hele formiddagen hos øjenlægen. Jeg har siddet i et trangt og trist venteværelse sammen med en flok andre kvinder. De fleste godt oppe i årene. Ingen lod til at kende hinanden på forhånd.

Vi sad der og så hinanden komme ud inde fra øjenlægen med brede spor af stærkt gule øjendråber ned ad kinderne og med en serviet i hånden. Når øjnene var dryppet, skulle de fleste af os vente videre.

Om vi ventede i tavshed? Nej, det gjorde vi heldigvis ikke. Der blev simpelt hen snakket og endda grinet i stor stil.

Jeg synes simpelt hen, at det er så hyggeligt, når man sådan lynhurtigt kan opnå en slags fællesskab. Vi sad jo der i nogenlunde samme situation og var tvunget til at vente. Så vi kunne jo lige så godt få det bedste ud af det. Og vi snakkede altså ikke om øjensygdomme, men om alt muligt andet.

Jeg gad vide, om der var blevet snakket lige så livligt, hvis det havde været en flok mænd, der sad i venteværelset? Jeg tvivler.

Nå, men jeg skal til øjenlæge igen allerede på mandag, og hvis det bliver lige så hyggeligt som i dag, så gør det ikke noget.

Dejligt møde

Da jeg sidst på eftermiddagen kom farende ud fra apoteket med hovedet fuldt af tanker om de næste indkøb på min liste, var jeg ved at rende ind i  søn, svigerdatter og barnebarn.

De var også på handletur. Så vi fik os lige en lille hurtig snak, og Sander og farmor fik fjantet lidt sammen. Han stak mig et par glade smil til at komme videre på.

Det er utroligt, hvad sådan et smil, der afslører fire flotte tænder, kan gøre ved en bedstemors humør. Det var ret godt i forvejen, men efter mødet med den lille charmetrold blev det endnu bedre.