I dag har jeg passet mit barnebarn. Han var lidt for sløj til at komme i vuggestue, så jeg rykkede ud og passede ham. Farfar’en var også med noget af tiden. Selv om lille Sander ikke var helt frisk, blev det en dejlig formiddag, vi fik ud af det.
Der er altså noget særligt ved som bedsteforældre at være sammen med de små, uden at forældrene er til stede. At ha’ sit barnebarn “for sig selv” er dejligt. Man er sammen på en anden måde. Barn og Bedste har hinandens fulde opmærksomhed. Det kommer der stjernestunder ud af. I dag oplevede Henrik og jeg f.eks. for første gang at Sander rakte armene ud efter os hver især for at komme op på armen. Det var et rørende øjeblik for os.
Så selv om det var en lidt mat lille dreng, vi passede i dag, så havde vi nogle rigtig gode timer sammen.
5 kommentarer
Jeg har skrevet det før: DET ER VIDUNDERLIGT AT VÆRE BEDSTEFORÆLDRE !!!!!
Susanne : Du har fuldstændig ret!!!
Børnebørn er livets dessert!
Og skal hilse og sige at børnene er vilde med deres dage hos bedsteforældrene. Vi bliver altid sendt ud af døren så hurtigt det kan lade sig gøre. Børnene vil have bedste 1 og 2 for dem selv.
Nonna : De er i hvert fald en kæmpestor glæde!
Karin : Det er bare skønt på den måde, så ved forældrene også, at de roligt kan nyde deres frikvarter uden børn.