Ikke værst

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide vintervejr. Alligevel var jeg lidt skeptisk her i eftermiddag, da jeg gjorde mig klar til dagens travetur i sneen. Det blæser  temmelig meget i dag, og en hurtig tur ud for at tømme postkassen havde overbevist mig om, at det ikke bare er koldt – men bidende koldt. Men ud skal man da i sådan et smukt vejr med sol og frost.

Så jeg klædte mig på  til polarekspedition, og afsted gik det. Er du så færdig, hvor var det koldt om næbbet. Alligevel var det dejligt, for der er ikke meget, der er smukkere end sne, der glitrer og glimter i solskinnet.

Efter turen fik jeg varmen igen takket være en skoldhed citrontoddy. Sådan en vinterdag er altså ikke så værst!

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *