Blender-ballade

Som fødevareallergiker er jeg nødt til at lave stort set al min mad fra bunden. Jeg kan blandt andet ikke tåle mælkeprodukter og bruger derfor tit rismælk, som jeg foretrækker at lave selv. Derfor er jeg nødt til at have en ordentlig blender. Jeg har gennem årene testet mig igennem en hel del  blendere af forskellige mærker. Nogle har jeg haft i rigtig lang tid, andre i rigtig kort tid. Den seneste holdt kun i godt og vel tre måneder. Så var den utæt. Og for at det ikke skulle være løgn, var der samtidig en halv lille pakning/dims i min rismælk. Havde der så bare været en hel pakning, så havde jeg da været sikker på, at jeg ikke havde fortæret den anden halvdel. Det er lidt ligesom at finde en halv orm i et æble.

Nå, men jeg har selvfølgelig reklameret over blenderen og også fået en anden. På den nye model jeg fik, var der lavet lidt om på knivdelen, så måske holder den bedre end den gamle. Man har da lov at håbe.

Men nu skal det være slut. Inden den nye blender her står af, skal jeg have researchet ordentligt og fundet frem til verdens bedste blender. Koste hvad det vil. Det må da være muligt at finde en, der både kan blende ordentligt og holde mere end et par måneder – også ved dagligt brug.

Hvis nogen ved hvilken blender, der er markedets bedste, så vil jeg være glad for at få et tip.

Du vil måske også synes om

2 kommentarer

  1. Jeg skal ikke kunne sige, om det ligefrem er verdens bedste, men jeg har altid kun hørt godt om Kenwood, og efter sigende skulle dette mærke kunne holde i op til mange årtier.
    Jeg tror, at hvis man ofrer en del penge på sådan en fyr, skulle det nok være muligt at få noget, der kan holde.

    Jeg har haft købt igennem http://www.amazon.co.uk – her kan man læse om og sammenligne en hel masse mærker og priser. Ikke at man kan bruge selve prisen til så meget, da det er i engelske pund, men man får en fornemmelse for de relative forskelle.
    Jeg bruger Amazon, fordi jeg et par gange har haft købt gaver til Charlotte herigennem; så får hun maskineriet med det rigtige stik, og portoen er billigere…

    Jeg har købt en Kenwood foodprocessor, som virker meget solid, men hun har kun haft den i et års tid, så holdbarheden er det jo svært at sige noget om endnu.
    Du behøver jo kke at ordre noget, men kan bare bruge websitet til sammenligning.

  2. Ellen: Tak for dit råd! Det er faktisk sådan, at det netop er en Kenwood blender jeg lige har haft problemer med. Før den havde jeg en magen til, som jeg havde i rimeligt lang tid og var ret glad for, så derfor købte jeg sådan en igen, da den første gik i stykker.
    Nummer to holdt altså kun godt og vel tre måneder, men det skal siges, at der var kommet en ny model imellem de to køb. Den helt nye, jeg fik i bytte denne gang er også allerede ændret i forhold til forgængeren, så måske er denne bedre. Måske har jeg bare været uheldig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *