Novembermorgen

Det er dejligt at sidde i sit lune køkken og se det blive lyst udenfor. Der er te på kanden og radioen er tændt. Det er tørvejr derude, det må vist jeg vist benytte mig af og komme ud og få noget luft, når teen er drukket.

Jeg sidder og tænker lidt på min far, som jeg ikke har mere. Jeg tænker tit på ham, men ekstra meget i dag, fordi 24. november var hans fødselsdag. Da jeg var barn, sagde han nogen gange til mig, at han ville blive hundrede år – mindst. Han drillede mig endda med, at han ville blive så gammel, at han ville opleve  at se mig blive en gammel bedstemor, der sad i en gyngestol. Det nåede han desværre ikke – langt fra. Der kom noget på tværs.

Heldigvis er der alle de gode minder. Min far var et glad og optimistisk menneske. Jeg bliver glad indeni, når jeg tænker på ham.

Lignende indlæg

1 kommentar

  1. Det er altid rart at lade tankerne flyve og mindes en gang imellem… Men da synd at du har mistet din far alt for tidligt… Min har jeg endnu, og han fyldte pudsigt nok år den 20. november… desværre måtte han selv ringe til mig, for at blive ønsket tillykke *G* – havde helt svedt det ud… FY.. God dag, knus Pia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *