God læsning

Selvom (eller måske fordi) jeg er bedstemor er jeg ivrig læser af en del af de mange gode mor-blogs. Der er flere grunde til, at jeg læser dem. Dels får jeg et godt indblik i, hvordan det er at være småbørnsfamilie i dag. Det giver mig forhåbentlig en vis forståelse for den hverdag, min søn og svigerdatter har med deres lille søn/mit lille barnebarn. En ting er jo at tale med sin egen familie om de glæder og besværligheder, der er med et lille barn i huset, noget andet er at læse om og lære af andres erfaringer.

En anden grund til, at en bedstemor som jeg læser mor-blogs, er såmænd at de tanker, dagens unge mødre gør sig, ikke adskiller sig væsentligt fra de tanker, jeg selv gjorde mig som ung mor. Mange af overvejelserne/bekymringerne er man jo desuden ikke færdig med, bare fordi børnene bliver voksne. Man er stadig mor til trods for, at børnene er voksne og klarer sig selv.

Mor-blogs giver også en masse inspiration til, hvordan man udfylder rollen som bedstemor, og hjælper mig til at blive opdateret på en masse børne-stof. Samtidig er det sjovt og lærerigt for mig, der ikke har døtre, at få et indblik i et univers fyldt med kvinder, der aldersmæssigt godt kunne være mine døtre.

Sidst men ikke mindst er mor-blogs en fantastisk genvej til at komme i kontakt med mange gode minder. Meget af det jeg læser booster jo min hukommelse, så der dukker en perlerække af skønne erindringer op, fra dengang mine børn var små.

Du vil måske også synes om

5 kommentarer

  1. Susanne: Jeg er glad for at høre, at vi er flere bedstemødre, der med interesse og glæde læser mor-blogs! De blogs du nævner er også på min yndlingsliste.

    Anna: Tusind tak for din meget søde kommentar! Jeg er meget, meget glad for, at du også kigger indenfor her på min blog!

  2. Jeg blev helt rørt over at læse dit indlæg og jeg ved faktisk at min mor har det på helt samme måde når hun læser med på min blog.
    Og ellers vil jeg bare sige som Anna. Tusind tak

    Kærlig hilsen
    Ann-Christine

  3. Ann-Christine: Tusind tak for de pæne ord. Jeg er ekstra interesseret, når du skriver om dine børn, fordi de jo er jævnaldrende med Sander, mit barnebarn. Jeg glæder mig til at følge Jer videre frem på maminka!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *