Strålende September-sol

I morges, da jeg gik min morgentur i dejligt solskin, kom jeg til at tænke på de der historier, man lavede som barn, hvor alle ord skulle begynde med det samme bogstav. Jeg kan ikke huske, om den slags historier hedder noget bestemt, men jeg kan i hvert fald huske, at det var sjovt at kappes om at lave de længste ordkæder.

Jeg har også øvet mig på den disciplin sammen med mine egne børn.

Nå, men på gåturen i morges kom jeg til at gå og brygge på sådan en remse om vejret.  Den endte med at lyde som følger:

Stadig strålende  September solskin – så smukt så selv super sure, sippede søstre sikkert smiler saligt.

Ja, jeg er en barnlig sjæl, der stadig synes, at sådan nogle ordlege er sjove.

Lignende indlæg

2 kommentarer

  1. Jette: Ikke mine søstre!!!! Jeg har alt andet end sure og sippede søstre, det ved du da godt. Det skal forstås mere bredt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *