Det tager jeg som en kompliment …

Forleden dag mødte jeg på min gåtur en kvinde med fire-fem småbørn. En af børnene sagde (om mig) : “Det’ Tims mor”. Han fik at vide, at det var det altså ikke. Hans spurgte: “Hvem er det så”, og jeg hørte, at han fik at vide, at “Det er en dame”.

Næste dag da jeg gik tur igen, lød der pludselig en lille stemme bag mig: “Du er Tims mor”. Det var ham den lille fyr fra dagen før. Jeg fortalte ham, at jeg altså ikke er Tims mor. Han svarede: “Det troede jeg”. Han spurgte, hvad jeg hed og fik at vide, at jeg hedder Randi. Jeg spurgte så, hvad han hed. Han hed Malthe.

I dag traf jeg så kvinden, som Malthe fulgtes med den første gang, vi mødtes – jeg går ud fra, at hun er dagplejemor. Vi vekslede lige en bemærkning om Malthe. Vi syntes jo, det var lidt sjovt, at han blev ved med at forveksle mig med ham der Tims mor. Jeg nævnte, at Tims mor jo ellers måtte være betydeligt yngre end jeg – og fik at vide, at hun er 37.

Se, det tager jeg som en kompliment! At tænke sig, at blive forvekslet – endda to gange – med en kvinde på 37!

Tak lille Malthe, du har reddet min dag!!

Du vil måske også synes om

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *