Så sandt, så sandt

Jeg kan ikke nære mig for at diske op med endnu et citat fra min gamle bog fra skoletiden – Moderne husførelse fra 1961:

De husmødre, der har job, småbørn og hjem at klare, må instille sig på, at husholdningen ikke kan føres på “den gode gammeldags maner”, og at der ikke er grund til at have dårlig samvittighed af den grund. Sætter en husmoder nemlig for megen energi ind på at leve op til tidligere tiders ideal, ender hun blot som en fortravlet, evigt småskændende, sur mor, hun føler sig utilstrækkelig og får måske en regulær, alvorlig overanstrengelse.

Selv om bogen har nogle år på bagen, er ovenstående nok stadig værd at huske på.

Læs indlægget

Bedsteforældrelykke

I går havde vi besøg af lille Sander. Han var helt i hopla og skruede godt op for charmen. Vi – både farfar og farmor – er jo helt vilde med den dreng og er hver især fuldstændig lykkelige, når vi sidder med den lille fire måneder’s guldklump i armene.

Fire måneder – så kort tid. Så lillebitte et menneske. Så stor kærlighed og så stærke bånd.

Læs indlægget

Årets bedste Bedste kåres i BonBon-Land

Lørdag den 17. Oktober kåres Årets bedste Bedste i BonBon-Land.

På dagen kan alle bedsteforældre – der følges med mindst ét barnebarn – komme i BonBon-Land for halv pris. Desuden er der mulighed for at blive kåret som Årets bedste Bedste, hvis altså man er blevet nomineret af sit barnebarn.

Læs indlægget

Moderne husførelse

Da jeg for mange år siden som 13-14 årig havde madlavning i skolen, fik vi udleveret  bogen Moderne husførelse – En lærebog for skolekøkkener og nybagte husmødre. Bogen er udgivet i 1961, så den er ved at ha’ nogle år på bagen.

Jeg bruger stadig bogen, ikke mindst fordi jeg i tidens løb har noteret forskelllige opskrifter på de dertil indrettede sider. Bogen har kendt bedre dage, den er ved at være temmelig slidt, men jeg vil aldrig skille mig af med den.

I afsnittet Tekniske hjælpemidler står der bl.a følgende:

Et Køleskab
vil i mange hjem betyde en stor lettelse, især hvis man har brug for at købe ind til flere dage ad gangen.
Hvis det kun er meningen at bruge køleskabet til en enkelt flaske mælk og et stykke leverpostej og lignende, kan det være en ret stor luksus at anskaffe et køleskab, som også koster noget i drift. Men er opbevaringsforholdene for mad iøvrigt dårlige, kan sikkert mange tilfælde af sommer-roskildesyge undgås ved hjælp af køleskabet, og selv om køleskabet måske ikke er nødvendigt fra første færd, er det nok et af de tekniske hjælpemidler, man skal sætte på ønskedsedlen til senere anskaffelse – ikke mindst til børnenes mælk og efterhånden som de frosne varer vinder frem.

Jeg er glad for, at jeg har den bog endnu, den er fuld af guldkorn. Hvad med dette her f.eks.:

I vide kredse er det stadig skik og brug at servere tyk, opbagt sovs til snart sagt alle kødretter, og der er vist ikke tvivl om, at mange overflødige kilo stammer fra sovseskålen.

Billederne i bogen er også et studie værd. Der er så mange fine ting på de billeder, som mange nok godt kunne tænke sig at få fingre i. Og så er der jo opskrifterne ikke at forglemme. Der er opskrifter på alt lige fra melboller til æbleflæsk og bankekød.

Der er så meget, jeg har lyst til at fortælle fra den bog, så den vender jeg nok tilbage til en anden gang.


Læs indlægget

Et godt grin

Et godt grin forlænger livet. Det siger man da i hvert fald. Om det passer, ved jeg ikke, men et godt grin gør i hvert fald livet skønnere lige her og nu. Og det er da meget værd.

Der er blevet grinet meget i vores familie i dag. Sander er begyndt at kunne grine rigtigt, og hans forældre ville ha’ ham til at grine, så de kunne optage det på et lille videoklip. Så de gik i gang med at gøre alle de ting, der plejer at kunne få guldklumpen til at grine. Mor’en lavede spas med Sander, og far’en skulle optage løjerne. På det færdige resultat af anstrengelserne kan det både ses og høres, at de alle tre havde det sjovt under processen.

De fik altså optaget en lille video og sendt den til os. Og så startede det rigtig sjove. Vi kunne ikke få åbnet filen. Sikke noget – og nej hvor blev vi mobbet – og hvor blev både vi og vores Mac til grin.

Nå, men til sidst lykkedes det at åbne filen og se videoen. Og så var vi også helt færdige af grin.

På filmen ser man en kær og dejlig lille dreng og en  mor, der gør alle mulige krumspring og siger sjove lyde, for at aftvinge ham et grin. Og hvad gør knægten? Han kvitterer med en kæmpestor bøvs. Og så griner hans far og mor – og så griner han med.

Og farfar og farmor her var også flade af grin, da først vi fik videoen at se.

Der skal ikke meget til at kalde smil og latter frem, når det er familiens lille øjesten, der optræder på slap line.

Læs indlægget

Det her havde jeg helt glemt…

I aften har jeg hygget mig med at kigge på nogle gamle kort, jeg har i gemmerne. Blandt andet fik jeg fat i en hel stak lykønskningskort fra dengang, mine børn blev født. Kortet på billedet havde jeg helt glemt, men teksten er da meget rammende.

Læs indlægget

Blod, sved og tårer

Nej det er ikke rigtigt. Ingen tårer. Jeg tudede ikke, men jeg havde næsten lyst til det undervejs. Men blodet flød, og tandlægen svedte, så det dryppede ned i hovedet på mig.

Min tand var flækket og stod ikke til at redde. Så den skulle ud – ufortøvet. Bedøvelsen blev lagt og tandlægen trak den første halvdel af tanden ud. Det var ikke noget at snakke om. Den anden halvdel derimod ville overhovedet ikke ud. Der blev trukket og lirket og mejslet og  regeret. Det varede halvanden time, og bagefter var Anders, min  rare tandlæge og jeg begge to godt trætte.

Da tanden jo endte med nærmest at blive gravet ud af kæben fik jeg en recept på Penicillin til en uge for at forebygge infektion.

Her til aften har menuen stået på flydende kost – koldt endda for ikke af fremprovokere for meget blødning.

Pyha siger jeg bare. Havde jeg vidst, hvad det ville medføre, havde jeg sprunget de der popcorn over i lørdags! Så havde jeg stadig haft alle bisserne i behold.

Hvor er det let at være bagklog.

Læs indlægget

Nødbehandling

Ja, det lyder vildt ikke?

Det skal jeg til i eftermiddag. Hos tandlægen.

For et par dage siden var jeg så dum og grådig, at jeg liiige skulle knuske et par popcorn, der ikke rigtig var poppet. I ved, de der små gnallinger der ligger tilbage i skålen til sidst.

Nøj, hvor gjorde det pludselig ondt i en af mine kindtænder. Det føltes, som om jeg havde tygget på et glasskår. Men det tog jeg ikke for gode varer. Jeg skulle lige dobbelttjekke, så jeg snuppede et til at de forbaskede majskorn. AV! Så ku’ jeg nære mig.

Nu har jeg så gået med en øm tand et par dage. I et naivt håb om, at “det går nok væk”. Det gør det ikke,

Så nu har jeg kapituleret og ringet til tandlægen og aftalt den der nødbehandling.

Nu lider jeg heldigvis ikke af tandlægeskræk. Endnu! For det kan være, at jeg bliver ramt af det. Den tand, det er galt med, har nemlig lavet ballade før. For et par år siden havde jeg en rodspidsbetændelse i selv samme tand. Først blev det fejlbehandlet – og så blev der for alvor storslemt. Det kostede en hestekur med skrap antibiotika – og en rodbehandling. Desværre kunne tandlægen ikke “få det hele med”. Så beskeden var, at hvis der skulle blive mere vrøvl med den tand, så var det operation.

Og nu er der altså vrøvl med den igen. Og jeg kan tydeligt mærke, at tandlægen havde ret, da han sagde, at han ikke havde fået det hele med. For der er liv i den tand endnu. Helt tydeligt.

Pas på popcorn! Jeg siger det bare!

Læs indlægget

Strålende September-sol

I morges, da jeg gik min morgentur i dejligt solskin, kom jeg til at tænke på de der historier, man lavede som barn, hvor alle ord skulle begynde med det samme bogstav. Jeg kan ikke huske, om den slags historier hedder noget bestemt, men jeg kan i hvert fald huske, at det var sjovt at kappes om at lave de længste ordkæder.

Jeg har også øvet mig på den disciplin sammen med mine egne børn.

Nå, men på gåturen i morges kom jeg til at gå og brygge på sådan en remse om vejret.  Den endte med at lyde som følger:

Stadig strålende  September solskin – så smukt så selv super sure, sippede søstre sikkert smiler saligt.

Ja, jeg er en barnlig sjæl, der stadig synes, at sådan nogle ordlege er sjove.

Læs indlægget

Rød fluesvamp

Rød fluesvamp er omtrent den eneste svamp, jeg kan bestemme med sikkerhed. Det er en giftig fætter, men jeg synes, at den er flot.

Da jeg var barn, blev sådan en omtalt som en paddehat. Jeg har en meget svag erindring om at have ejet en børnebog med flotte illustrationer, hvor der var paddehatte, som var små huse, hvor der boede nogle bittesmå væsner. Mere kan jeg ikke huske. Hvad jeg derimod husker er historien om, hvordan det gik til, at jeg fik den bog. Den er nemlig blevet fortalt i familien et utal af gange.

Jeg var måske omkring tre år gammel og jeg var syg. Min mor syntes åbenbart, at jeg trængte til en form for opmuntring, så hun bad min far købe en billedbog til mig, da han alligevel skulle til byen. Han var arbejdsløs på det tidspunkt og skulle til kontrol. Det hed det, og det var det. Som jeg husker det fortalt, skulle han møde op dagligt – på hvad der vel svarede til vore dages arbejdsformidling, eller på fagforeningskontoret  – det er lidt uklart for mig. I hvert fald skulle han cykle adskillige kilometer for at komme til det der kontor og få et stempel i “bogen”, så han kunne modtage arbejdsløshedsunderstøttelse.

Nå, men Mor havde altså bedt ham om at købe en billedbog med hjem til mig. Og det gjorde han. Den flotteste billedbog han kunne finde. Og den var flot. Og den var dyr. Min mor var mange år senere stadig forarget over, at han havde købt den dyre bog uden først at spørge om prisen. Han havde bare købt den, han syntes var pænest. Sådan er det jo, hvad enten man er rig eller fattig – kun det bedste er godt nok til éns børn. Jeg mener at kunne huske, at min mor sagde, at bogen kostede fire kroner. Og det var mange penge dengang. Især for en familie med mange børn og en arbejdsløs forsørger.

Hvor ville jeg ønske, at jeg stadig havde den bog.

Læs indlægget