Dagens højdepunkt

I går fik jeg en meget, meget sød mail fra en kvinde, der læser min blog. Hun skrev til mig for at fortælle, at hun er glad for at læse det, jeg skriver. Desuden fortalte hun om sin egen glæde over at være mormor til to skønne små børnebørn. Jeg blev så glad for, at hun ville dele sin glæde med mig.

I det hele taget blev jeg så stjerneglad for hendes mail! Det var som at få en uventet gave. Hvor er det dejligt, når mennesker helt uden videre giver positiv respons. Den mail var dagens højdepunkt for mig i går.

Læs indlægget

De første 100 dage

Når en amerikansk præsident har siddet 100 dage i embedet, bliver der altid lavet en status. Man kigger på, hvad præsidenten har præsteret i løbet af disse 100 dage.

Når der skal laves sådan en status over store statsmænds første 100 dage i embedet, så skal der da også gøres status over mit barnebarns resultater i løbet af hans livs første 100 dage. Mindre kan sandelig da ikke gøre det.

Hvad har han så præsteret, den lille Sander? Helt grundlæggende  har han passet sit arbejde med at spise og sove.  Han er vokset godt, han sover igennem om natten. Han kan trille fra mave til ryg. Han smiler og pludrer. Med andre ord – han er lige efter tabellen.

Så langt så godt – men han kan mere endnu. Forleden dag havde han f.eks. indtalt en besked på sin farfars og farmors telefonsvarer. Vi havde været ude at handle, og da vi kom hjem, var der en besked på svareren. Det viste sig at være Sander, der diskede op med den dejligste babypludren. Hold da op, hvor han snakkede. Hele båndet ud. Det var simpelt hen så sødt. Det blev aflyttet flere gange, og vi nænnede næsten ikke at slette det, næste gang vi skulle bruge telefonsvareren. Tænk engang, at den lille trold selv kan lægge en besked – og endda en besked, der er til at forstå. Vi havde ikke vanskeligt ved at opfatte budskabet. Det gik tydeligt igennem, at han sagde : “Jeg har det rigtig, rigtig godt”.

I disse første 100 dage af sit liv har Sander taget tjansen som familiens samlingspunkt og foretrukne samtaleemne. Som første mand af en ny generation i vores lille familie nyder han  temmelig stor opmærksomhed. Han har charmeret os alle med sit rolige væsen og sine kære smil, som han gavmildt deler ud af.

Sammenfattende er der kun at sige, at lille Sander har bidraget med en masse positivt i vores familie i løbet af sine første 100 dage. Vi er allesammen så lykkelige for ham.

Læs indlægget

En tur til Amager

I dag har vi brugt eftermiddagen på en tur til Amager. Vi havde et ærinde, der skulle ordnes.

Vi benyttede lejligheden til at mødes med yngste søn, der bor på de kanter. Det var længe siden, vi sidst havde set ham, så det var rigtig dejligt at ses og få snakket lidt.

Han skulle selvfølgelig også lige se de nyeste billeder af den lille nevø. Sander er jo hele familiens kæledægge, så det var godt, at der var friske fotos af ham på farmors mobiltelefon.

Læs indlægget

Onsdag formiddag

For lidt siden, da jeg var ude for at tømme postkassen, hørte jeg en summen af stemmer og latter.

Lyden kom oppe fra petanquebanen, som ligger for enden af vores vej. Hver onsdag formiddag spiller Holme-Olstrup Senior Petanque Klub.

Jeg er tit gået forbi banen, når seniorerne er i gang. Det foregår i højt humør, så vidt jeg kan vurdere. Der spilles, snakkes og grines på livet løs,

Jeg har også set, at termokanderne kommer frem og hele holdet sidder ved bordene og holder kaffepause.

Her i sommer har holdet spillet iført friske røde kasketter til værn mod den skarpe sol.

Det ser så hyggeligt ud. Jeg bliver glad, hver gang jeg hører og ser denne flok af ældre, glade og aktive mennesker. Det er dejligt livsbekræftende.

Læs indlægget

Indkøbstur

Selv en kedelig indkøbstur kan pludselig ændre sig til det bedre. Det oplevede vi i hvert fald  i dag, da vi stressede rundt i Næstved Storcenter for at få klaret nogle kedelige men nødvendige ærinder.

Pludselig løb vi ind i vores søn, svigerdatter og lille barnebarn. Den småstressede sindsstemning blev pludselig vendt til smil og dikkedik. Sådan et lille uventet møde med den lille charmetrold kan hurtigt få humøret i vejret.  Når Sander rundhåndet deler ud af sine fuldstændig uimodståelige smil, kan man ikke undgå at blive glad og mild helt ind i sjælen. Vi kan i hvert fald ikke.

Så der var smil over hele femøren, da vi fortsatte vores indkøbstur.

Læs indlægget

Babysitter for en sovetryne

I aftes var Henrik og jeg babysittere. Søn og svigerdatter skulle en tur i biografen, og farfar og farmor ville da hellere end gerne passe lille Sander!

Ja, nu skrev jeg ganske vist, at vi passede ham. Det er på en måde at overdrive lidt. For indsatsen bestod faktisk bare i at give ham sutten et par gange. Det var jo ikke det helt store projekt.

Sander blev lagt i seng af sin mor og far, før de skulle afsted, men han nåede ikke at falde i søvn. Men da han havde ligget og hyggesnakket lidt med sig selv og som nævnt fået sutten, lagde han sig til at sove, og vi hørte ikke mere til ham. I dag har jeg  fået at vide, at han sov igennem, som han plejer.

Er det ikke bare en dygtig dreng, hva’?

Læs indlægget

Sensommer, søndag og solsikker

Vi benyttede det skønne sensommervejr til at trave en dejlig søndagstur i skoven her i eftermiddag.

I vores yndlingsskov – Hesede skov –  ligger der nogle huse, som er de rene perler. Det er den rene idyl. Smukke gamle huse med stråtag og bindingsværk og med en beliggenhed der er helt uovertruffen.

Ved et af disse huse stod de smukkeste solsikker.

Blå himmel, smuk skov, skønt sommervejr – og så solsikker. Så er det svært ikke at komme i godt humør!

Læs indlægget

Allerede tre måneder

I dag er mit barnebarn – lille Sander – tre måneder gammel. Tre måneder – et kvart år.

Jeg fatter ikke, at der allerede er gået tre måneder, siden min søn ringede og fortalte, at Sander nu var kommet til verden. På den anden side set, har drengen jo udviklet sig gevaldigt på de tre måneder. Der er stor forskel på et nyfødt barn og så sådan et lille smilende, sprællende og pludrende livstykke på tre måneder.

Vi må selvfølgelig fejre dagen med et billede af et flag, men jeg må indrømme, at billedet ikke er taget i dag. Der er nemlig ikke blå himmel med hvide skyer  over Holme-Olstrup i dag, mere sådan nogle tunge grå skyer.

Læs indlægget

Se lige….

Se lige her, hvad der lå i min postkasse i dag,

Er det ikke bare det sødeste kort? Det er fra min søster. Hun er så flittig til at “fodre” min postkasse – og min opslagstavle. Det er jeg meget taknemmelig over.

Den lille fyr på kortet er rigtig på vej ud i verden. Min søster mener, at nogenlunde sådan kan jeg godt forberede mig på, at mit barnebarn vil storme afsted næste sommer. Det skal nok komme til at passe.

I hvert fald er jeg meget glad for kortet!

Læs indlægget

Det muntre køkken

Hold da op! Jeg havde et mindre uheld under madlavningen her til aften.

Det er ikke så længe siden, jeg fik ny ovn. Jeg har ikke helt vænnet mig til den endnu. Den har sådan et system med et sæt skinner, hvor rist/bageplade/bradepande kan skubbes ind i – eller trækkes ud af – ovnen. Det system har irriteret mig lige fra den første dag, og faktisk har det fået mig til at fortryde købet af den ellers udmærkede ovn.

Her til aften gik det så galt. Jeg havde ikke fået sat risten rigtigt  på den der dumme skinne. Så da jeg trak skinnen med risten ud skete katastrofen. På risten stod et ildfast lågfad indeholdende fire brandvarme, nystegte, økologiske svinekoteletter med dertil hørende steghedt fedtstof. Da jeg trak risten ud, vippede den – fordi jeg jo havde sat den forkert. Det ildfaste glasfad røg med stort rabalder ned på klinkegulvet og knustes i en million splinter. Eller mere. Koteletter, glassplinter og fedtstof spredtes på et ukendt antal kvadratmeter køkkengulv. Jeg skreg op.

Og så blev der ellers helt stille, mens jeg sammen med 1 stk. tililende, målløs ægtemand tog skaderne i øjesyn.

Heldigvis havde jeg hverken brændt eller skåret mig. Så langt så godt! Skaderne  var altså udelukkende af materiel karakter.

To af kotelleterne var landet på ovnlågen og havde ingen skade taget, så de kunne godt spises og grøntsager var der også til, så det var sådan set i orden. Aftensmaden var så nogenlunde reddet. De andre to koteletter  – som vi skulle ha’ spist en anden dag – lå på gulvet dekorativt garneret med glassplinter af varierende størrelse og form. Hm… ikke særlig indbydende.

Oprydningen bagefter tog sin tid. Det var noget af en fedtet affære. Som om det ikke var nok, fik vi vrisset lidt vi ad hinanden, inden vi blev færdige med at slette sporene.

Nå, men nu er det overstået – og næsten glemt. Alligevel vil jeg undersøge, om de der skinner i ovnen ikke kan fjernes en gang for alle. Dem bliver jeg vist aldrig rigtig venner med.

Læs indlægget