Babysnak over telefonen

Hvis ikke jeg var glad for min mobiltelefon før, så er jeg det da i hvert fald nu.

Næsten hver dag indløber der nye fotos af mit dejlige barnebarn på mobilen. Hvis ikke de kommer kvikt nok, rykker jeg for dem.

I dag har vi så startet en helt ny leg, guldklumpen og farmor. Vi har talt i telefon sammen. Han pludrer på livet løs, den lille. Det lyder jo simpelt hen så sødt, så farmor her – og også farfar – bliver helt bløde i knæene.

Læs indlægget

Citrontoddy

Jeg er snothamrende forkølet. Det kom lige pludselig i aftes som et lyn fra en klar himmel.

Jeg nyser og snotter. Øjnene løber i vand og er i øvrigt så røde og hævede, at jeg ikke ved, hvad jeg ligner.

Sådan noget må der jo gøres noget ved.

De fleste familier har sikkert deres egen specielle kur mod den slags uvæsen. Nogen sværger til hyldebærsaft, andre til varm suppe.

I vores familie er kuren varm citrontoddy. Det trakterede min mor altid med, når nogen var forkølede i mit barndomshjem. Den der citrontoddy var en formildende omstændighed ved selv den værste forkølelse. For det første smagte den godt. For det andet føltes den lindrende i den ømme hals. For det tredie – og måske allervigtigst – var citrontoddyen et symbol på kærlig omsorg, når den blev serveret af mor.

Mine egne unger har også fået citrontoddyer, når de har været forkølede. Jeg ved, at de stadig kan finde på at gribe til recepten, når hoste og snot plager dem.

Nå, men i hvert fald har jeg lige fået mig en rygende varm citrontoddy. Og ja – jeg synes allerede, det går en anelse bedre.

Hvis enkelte ikke skulle vide, hvordan man tilbereder en citrontoddy, så er fremgangsmåden altså følgende: Man presser en citron og hælder saften op i et krus. Så fylder man op med kogende vand og smager til med sukker. Dernæst er der kun tilbage at drikke toddyen så varm som muligt.

Citrontoddy er måske ikke ligefrem en mirakelkur – men den skader i hvert fald ikke!

Læs indlægget

Når farmor er en øko-freak

Jeg lægger ikke skjul på, at jeg går ind for økologi. Jeg spiser helst økologisk mad og skeler efterhånden også til økologien, når jeg køber andre ting end lige madvarer.

Så da jeg forleden skulle shoppe lidt tøj til mit barnebarn på nettet, var det naturligt for mig at vælge noget økologisk babytøj.

På billedet her i indlægget ses det statement, der pryder en af de dragter, der røg i farmors indkøbskurv forleden. Så nu skal mit barnebarn altså bære en dragt, der “skriger” KEEP THE PLANET COOL.

Sådan kan det gå, når man har en farmor, der er øko-freak.

Læs indlægget

Farmors oplevelser med nethandel

Som jeg fortalte om i søndags, har jeg været på nettet for at  bestille lidt tøj til mit barnebarn.

Der er så meget sødt og dejligt børnetøj at få, at man let kunne købe sig fra hus og hjem. Så man må beherske sig.

I søndags bestilte jeg noget hos www.bambusbambino.dk – og havde en lidt pudsig oplevelse i den forbindelse.

Jeg havde kig på en sparkedragt af et bestemt mærke. Eller faktisk vaklede jeg lidt mellem to modeller, fordi de bare var så søde begge to.

Da jeg kom ind på webshoppen, fandt jeg hurtigt den ene dragt. Den var på udsalg og var nedsat til en helt ok pris. Bagefter fandt jeg den anden dragt, som jeg var på udkig efter. Den var ikke på tilbud. Men jeg overvejede alligevel at købe den og klikkede ind på den størrelse, mit barnebarn bruger. Og så skete det sjove. Prisen på 179 kroner blev streget over og en ny pris i røde tal dukkede op: 0,00 kr.

Jeg kiggede jo lige lidt, og så tænkte jeg: Okay, jeg er da ikke for fin til at bestille en babydragt, bare fordi jeg får den tilbudt til ingen penge:

Så jeg trykkede på KØB. Bagefter handlede jeg videre og købte endnu en dragt. Jeg sendte ordren, gennemførte betalingen og fik straks en ordrebekræftelse i min mailbox. Alle tre dragter fremgik af bekræftelsen – også den til 0 kroner.

Jeg kiggede lidt rundt på webshoppen for at se, om jeg mon havde vundet i en eller anden finurlig skattejagt eller giveaway – eller hvad? Men det stod der ikke noget om nogen steder.

Lidt senere kom der så en mail fra webshoppen. Det var altså en fejl.

Nå, øv! Så havde jeg ikke været heldig alligevel. Jeg skrev en mail til indehaveren af webshoppen, at jeg lige havde sat næsen op efter at have vundet i en konkurrence og bla, bla, bla. Hun svarede venligt tilbage, at en konkurrence måske var værd at overveje. Desuden ville hun lægge en overraskelse i pakken, når hun sendte mine varer. Som en lille kompensation for fejlen.

I dag kom pakken så. De bestilte varer levede op til mine forventninger. Og overraskelsen var et par søde små, blå bukser, som jeg bare vil elske at se mit barnebarn i. En flot kompensation, synes jeg!

Jeg synes, det var fin stil fra Bambusbambino’s side, og vil ikke tøve med at vende tilbage som kunde en anden gang. Selvfølgelig havde det været fedt, hvis shoppen med oprejst pande havde givet mig dragten til den annoncerede pris, men der er vel trods alt ikke mange, der kan leve af at forære deres varer væk. Desuden er det menneskeligt at fejle.

Læs indlægget

Invitation til barnedåb

I dag kom vores søn, svigerdatter og lille barnebarn forbi med en invitation til barnedåb.

Det var dejligt at se dem. Vi er glade for at se den lille ret tit, for han forandrer sig jo hele tiden. I dag snorksov han ganske vist – men vi kan jo ikke se os mæt på ham – så  det var herligt alligevel.

Nu kan vi så gå og glæde os til barnedåben. Det er altid godt at have noget at se frem til, og en festlig begivenhed, hvor familien er samlet, er da noget af det allerbedste.

Læs indlægget

Søndags-shopping

Lige siden mit barnebarn blev født, har jeg haft kig på en bestemt lille babydragt.

Jeg har for længst besluttet mig for, at den skal guldklumpen altså bare ha’. Men mere havde jeg ikke fået gjort ved det.

I dag tænkte jeg så, at det var ved at være sidste udkald, hvis jeg skulle prøve at få fat i dragten til en god pris. Der er stadig udsalg på mange af de forskellige webshops, men det er nok ved at synge på sidste vers.

Så farmor her måtte se at komme til tasterne.

Jeg fandt også dragten på udsalg. Dragten og lidt mere, nu jeg var i gang.

Nu glæder jeg mig, til pakken kommer. Og jeg glæder mig endnu mere til at se, om dragten nu klæder mit barnebarn lige så godt, som jeg har gået og forestillet mig. Jeg kan da næsten ikke tro andet.

Læs indlægget

Langsom lørdag

I dag skulle vi egentlig ha’ passet vores barnebarn. Så det havde vi mere eller mindre sat dagen af til.

Det blev imidlertid aflyst, så nu havde vi pludselig det meste af en dag, der ikke var programlagt på nogen som helst måde. Det er jo slet ikke så tosset.

Vi kunne jo sagtens finde på noget at lave. Vi har altid en større pulje af igangværende projekter i hus og have.  Der var bare ikke noget, der fristede. Nu havde vi jo sat næsen op efter en hyggedag, så der skulle hygges  – ikke arbejdes.

Vi blev enige om at tage lidt ud i det blå.

Vi have en lidt løs plan om, at turen måske kunne føre os forbi kirkegården, hvor mine forældre ligger begravet. Der er en times kørsel hver vej, hvis man tager den hurtigste rute.

Men i dag havde vi lyst til at tage turen i ro og mag. Så vi valgte de små veje. Og ærlig talt – vi kørte nok som nogen rigtige søndagsbilister. Vi skulle nemlig rigtig kigge os omkring.

Vi havde planlagt, at vi ville plukke en markbuket undervejs.(Læs hvorfor i mit forrige indlæg.)

Vi havde ydermere bestemt, at blomsterne denne gang skulle plukkes ved de veje, hvor jeg så tit gik og plukkede blomster sammen med min mor, da jeg var barn.

Det lykkedes også med lidt besvær. Først blev blomsterjagten nemlig afbrudt af en hurtigtkommende, voldsom tordenbyge, og senere havde vi svært ved at finde steder, hvor vi kunne parkere, uden at holde i vejen for andre trafikanter.

Men det lykkedes trods alt. Når man plukker grøftekantsbuketter, må man jo tage det, der er til rådighed på netop det tidspunkt og det sted, man har valgt.

Da vi kørte hjem, tog vi en anden rute. Der så vi andre vilde blomster og kunne ha’ plukket en helt anderledes buket.

Naturen byder på mange smukke valgmuligheder.

Læs indlægget

Markblomster til Mor

Da jeg var 6-7 år gammel oplevede jeg noget, der stadig står helt lysende klart i min erindring.

Min mor fulgte mig i skole. Der var fem kilometer hver vej – på cykel. Egentlig var det en smuk tur. Meget flot landskab. Stille og fredeligt, langt ude på landet.

Vi var stået af cyklerne et øjeblik for at puste ud og stod og kiggede på nogle markblomster i grøftekanten.

Så var det, at min mor sagde til mig, at når hun døde, så skulle vi sætte vilde blomster på hendes grav. Jeg husker tydeligt, hvordan hun helt præcist formulerede det.

Jeg svarede hende ikke. Alting gik i stå for mig. Jeg fik et chok.

Det var i det øjeblik, det gik op for mig, at min mor en dag skulle dø. Jeg vidste jo godt, at man kunne dø –  at folk døde. Men min mor!!!! Det havde jeg på det tidspunkt slet ikke tænkt på som en mulighed. Og nu stod min mor der og talte om det som noget helt afgjort. Hun sagde ikke hvis, hun sagde når!

Jeg har aldrig glemt hendes ord. Og derfor sætter jeg i ny og næ en  markbuket på hendes grav.

Min mor elskede alle slags blomster, men hun havde altså denne særlige kærlighed til de vilde blomster. Hun var god til at sætte blomster sammen og plukkede altid de smukkeste markbuketter.

Dem, jeg plukker, når sikkert ikke hendes til sokkeholderne, men jeg gør mit bedste.

Læs indlægget

Før jeg blev farmor

Inden jeg selv blev bedstemor, kunne jeg nogen gange godt synes, at folk var lige lovlig fjollede at høre på, når de snakkede om deres børnebørn.

De sagde jo allesammen: “Bare vent til du får børnebørn. Det er fantastisk. Der er sandelig noget at glæde sig til.” Og de havde julelys i øjnene, når de snakkede om deres små øjesten.

Jeg tænkte: “Ja, ja den er god med Jer!” Inderst inde vidste jeg da godt, at det helt sikkert ville blive dejligt at få børnebørn – men helt ærligt – behøvede de at tage meget på vej?

Men nu hvor jeg er blevet farmor, er jeg selvfølgelig lige så fjollet som alle andre bedsteforældre. Jeg forsømmer skam heller ingen lejlighed til at blære mig over at være farmor til sådan en perfekt lille skabning! (Ja, for han er selvfølgelig verdens 8. vidunder!)

Og til alle, der ikke er blevet bedsteforældre endnu, er der kun at sige: Glæd Jer, for det er dejligt!

Læs indlægget

Første forsøg

I går bagte jeg pitabrød for allerførste gang. Jeg havde truet med det længe, men det var ikke rigtig blevet til noget.

I går skulle det så være. Der skulle bages pitabrød. Nogen grove nogen. Efter egen opskrift selvfølgelig. Mindre kunne da ikke gøre det.

Det gik rigtig godt. De blev gode. Jeg fik masser af ros for de pitabrød – af Henrik. Han kunne da også bare ha’ prøvet på andet.

Så nu kan jeg tilføje pitabrød til min egen helt private samling af farmor-opskrifter. Farmors grove pitabrød. Sådan!

En dag gør jeg mig nok den ulejlighed at skrive opskrifterne ind her på bloggen. Måske?

Lad os nu se. Nogen gange kan der godt være langt mellem tanke og handling.

Gem

Gem

Læs indlægget