Fjantet farmor i en finanskrisetid

For et par dage siden købte jeg en sparegris. Den er i porcelæn, hvid og rigtig fin.

Grisen er selvfølgelig til familiens nye lille guldklump.

Den lille fyr er jo født midt i en finanskrisetid. Derfor må han selvfølgelig straks og ufortøvet forsynes med en sparegris, så han kan begynde at spare op – til sin fremtid.

Vupti! Der kunne man lige for en enkelt gangs skyld vende den store stygge finanskrise til noget positivt. Krisen gav farmor her det perfekte alibi til at købe en fjollet lille gris til en dreng, der ikke er meget mere end en uge gammel.

Læs videre

Babytøj

Lige siden jeg fik at vide, at der var et barnebarn på vej, har jeg surfet en hel del rundt på internettet og kigget på babytøj. Jeg har været ved at falde i svime mange gange over alt det søde tøj, man kan få i de bittesmå størrelser. (Jeg har været nødt til at finde mig i drillerier fra farfar’ens side over alle de begejstrede “Nååh, se hvor sødt” og “Nej, hvor kært”, der er sluppet over mine læber, mens jeg  checkede babyudstyret ud.)

Jeg har da også kigget på babytøj i de fysiske butikker, men jeg har afgjort brugt mest tid på at kigge på varerne i de mange webshops. Udvalget er kæmpestort. De ting jeg har købt til familiens nye baby indtil nu, har jeg fået langet over disken i helt almindelige fysiske butikker. Det kan jo også være rart at se tøjet rigtigt og føle på stoffet, så man rigtig kan bedømme kvaliteten. Men her til aften gik den altså ikke længere – nu kunne jeg ikke nære mig mere. Nu skulle der handles babytøj online. Så jeg har hygget mig rigtig godt med at sidde og finde et par søde stykker sommertøj, som min lille yndlngsbaby garanteret kommer til at se fuldstændig vidunderlig ud i.  Det gør han nemlig, ligyldigt hvad han har på.

Nå, men nu er der trykket på knappen – bestillingen er afsendt. Nu skal jeg så bare gå og glæde mig et par dage, mens jeg venter på pakken.

Læs videre

Verdens bedste Bedstemor

Grethe Dirkinck-Holmfeld har skrevet en række bøger med guldkorn sagt af børn. En af de seneste er Verdens bedste Bedstemor – børns tanker om deres bedstemor. Der er så tilsvarende bøger om Verdens bedste Bedstefar, Verdens bedste Far og Verdens bedste Mor.

Jeg må se at få fingre i de bøger, for børn får jo tit sagt tingene så præcist og rammende – og samtidig morsomt.

Da jeg selv var lille serverede jeg  følgende filosofiske betragtning: “Det er vel nok sjovt, at Farfar’s og Farmor’s dreng lige skulle blive gift med Mormor’s og Morfar’s pige”! Dengang forstod jeg absolut ikke, at mine forældre var ved at dø af grin – både da jeg sagde det – og senere når de genfortalte bemærkningen til andre.

Jeg glæder mig til at læse, hvad børn har sagt af finurligheder om deres bedstemødre.

Læs videre

Sundhedsplejerskens notater

Da mine to ældste sønner var små, havde man et blåt kort, hvor lægen og sundhedsplejersken gjorde notater om barnets vægt, kost og udvikling. Da min yngste søn blev født, var kortet blevet erstattet af et lille grønt hæfte i plastikomslag – Barnets bog. Nu var der også blevet plads til børnetandplejens notater, ligesom der var et par tomme sider til forældrenes egne optegnelser. Jeg ved faktisk ikke, om man stadig bruger sådan et kort eller hæfte, men det gør man nu nok. Jeg må spørge min søn og svigerdatter.

Da mine børn var små, var min svigermor så sød at forære os det kort, som lægen skrev notater på om hendes søn – min mand – til “De forbyggende børneundersøgelser”, da han var lille. Det var rigtig sjovt for os at sammenligne fars og sønners vægt og længde på forskellige alderstrin.

Nu må jeg selv give min søns blå kort videre – så kan der igen blive sammenlignet vægtkurver mellem far og søn. Hyggeligt.

Læs videre