En uskyldig familie

Jeg har læst En uskyldig familie af Katrine Marie Guldager.

Det er første gang, jeg har læst noget af Katrine Marie Guldager, men jeg vil hurtigst muligt dykke dybere ned i hendes forfatterskab. Heldigvis er der meget at gå i gang med.

En uskyldig familie handler om Svendborg-drengen Frederik, der længes efter at slippe væk fra det miljø, han er opvokset i. Han gør karriere i finansverdenen og  bor og arbejder i  New York og senere London, men får et sammenbrud og rejser hjem til Danmark.

En uskyldig familie er en historie om, hvor svære familierelationer kan være. Om hvordan misforståelser og sårede følelser let kan skygge for kærligheden og den gode vilje. Hvordan der alt for nemt kan skabes afstand i stedet for nærhed, selv om man dybest set vil hinanden det bedste – og om hvor svært det kan være at rumme hinandens forskelligheder.

Jeg kan på det varmeste anbefale bogen – det er en familieroman, man ikke må gå glip af.

Læs mere om bogen her.

Gem

Gem

Vrøvl med teknikken

Der er lidt vrøvl med teknikken her på bloggen i øjeblikket. Siden jeg senest opdaterede WordPress, har jeg været afskåret fra at kommentere hos andre bloggere. Mine kommentarer forsvinder bare – de registreres nok som spam. Jeg ved ikke, om det har noget med opdateringen at gøre, men tidsmæssigt falder de to ting sammen.

Jeg har også fået at vide, at nogen oplever det samme, når de vil kommentere her på min blog.

Det er rigtig irriterende, og jeg håber snart at finde en løsning på problemet.

Noget at kigge på i Næstved

Jeg har før vist gadekunst fra Næstved her på bloggen. Og nu gør jeg det igen.

Portrættet på gavlen er et ud af tre i byen lavet af Hendrik Beikirch, der har skabt værker mange steder rundt omkring i verden. Jeg beundrer hans portrætter meget og har tidligere vist de to andre, vi har i Næstved her og her. Jeg nyder portrætterne, hver gang jeg ser dem.

Snyd endelig ikke dig selv for at se de tre portrætter, hvis din vej falder forbi Næstved, for de er virkelig imponerende.

Gem

Mischling

Jeg har læst Mischling af Affinity Konar.

Bogen handler om de 12-årige tvillingepiger Pearl og Stasha, der kommer til Auschwitz sammen med tusindvis af andre jøder.

De to piger bliver  sammen med mange andre – primært tvillinger – anbragt i “Mengeles Zoo”, hvor de bliver udsat for Josef Mengeles genetiske eksperimenter. Der foregår de mest ubegribelige uhyrligheder, og Pearl og Stasha forsøger at overleve rædslerne ved hjælp af den særlige kontakt imellem dem. De formår momentvis at lukke virkeligheden ude ved hjælp af deres hemmelige lege og aftaler.

Men en dag er Pearl forsvundet, og Stasha leder fortvivlet efter hende.

Da lejren senere bliver befriet, begiver Stasha sig sammen med en ven mod Warszawa. Hendes mål er at finde sin forsvundne tvilling og gøre regnskabet op med Mengele.

Bogen beskriver lejrens rædsler og Mengeles umenneskelige eksperimenter så knivskarpt, at man ser det hele for sig i al sin gru. Det er en hjerteskærende og uforglemmelig beretning om, hvad der skete under Holocaust. Heldigvis rummer historien også elementer af godhed, næstekærlighed, ægte venskab og glimt af håb – uden dem havde den været ubærlig.

Læs mere om bogen her.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

I løbet af året …

Der sker mange ting i løbet af et år – også på en blog.

I begyndelsen af 2016 skiftede min blog navn. Jeg skiftede fra at kalde den Bedstes Blog til bare at kalde den ved mit eget navn. Der var flere grunde til skiftet, som jeg alt i alt er tilfreds med.

Blogskriveriet fører mange forskellige oplevelser med sig. Heldigvis overvejende rigtig gode og positive oplevelser. På den negative side har der i det forgangne år været et par tilfælde af billedtyveri fra bloggen. Det blev jeg sur over og krævede kompensation – og det faldt på plads. I det ene tilfælde blev det løst helt uden problemer – i det andet gik det knapt så let.

For ganske nylig blev jeg spurgt, om et af mine billeder måtte bruges i noget undervisningsmateriale. Det måtte det gerne, og resultatet blev rigtig fint.

Jeg har anmeldt en del bøger i årets løb. Der er blevet taget godt imod de indlæg, og jeg vil meget gerne fortsætte med at anmelde bøger på bloggen af og til.

Der har også været et par enkelte sponsorerede indlæg på bloggen i årets løb. Det er meget muligt, at der vil dukke flere op, hvis der viser sig passende samarbejdsmuligheder. Det betyder meget for mig, at de ting, jeg omtaler i den type indlæg, passer til min blog, og at jeg kun skriver om ting, jeg selv kan lide eller sige god for.

Jeg glæder mig til at tage fat på 2017 her på bloggen. Min lille notesbog er klar med plads til masser af stikord og ideer.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Godt nytår

Årets sidste aften bliver ikke helt, som vi oprindelig havde tænkt os, for jeg er stadigvæk ikke helt rask og har egentlig bare lyst til at opholde mig under tæppet på sofaen med en god bog og har ikke fået forberedt noget som helst. Men vi har masser af mad i huset og friske blomster på bordet, så mon ikke det kommer til at gå helt fint alligevel? Det tror og håber jeg.

Jeg ønsker alle, der læser med her, et rigtig godt og lykkebringende nytår!

Et foto fra min blog i en ny sammenhæng

For nogle måneder siden blev jeg kontaktet af en underviser fra NSI Sprog- og Integrationscenter i Næstved. Hun var ved at udarbejde noget undervisningsmateriale om Herregårdshaven på Rønnebæksholm og ville høre, om hun måtte bruge et af mine billeder fra haven.  Hun havde fundet billedet på nettet. Billedet kan ses på min blog her.

Jeg blev helt glad for at blive spurgt, for jeg har i flere tilfælde oplevet, at mine billeder er blevet brugt i forskellige sammenhænge, uden at jeg er blevet spurgt først. I dette tilfælde blev jeg spurgt, og det kvitterede jeg for ved med det samme at give grønt lys for brug af billedet.

Nu er folderen om Herregårdshaven på Rønnebæksholm færdig, og jeg har fået et eksemplar.

Jeg synes, det er sjovt at se et af mine billeder i undervisningsmaterialet. Billedet er ovenikøbet på forsiden af folderen. Det ser fint ud, og jeg er faktisk en lille smule stolt. I øvrigt er jeg som leverandør af et foto til folderen kommet i godt selskab med bl.a. Claus Dalby, som jeg beundrer rigtig meget for hans smukke blomster-/havebilleder.

Bliv hos mig

Mens jeg har plejet min influenza, har jeg læst Bliv hos mig af Harlan Coben.

Bogen handler om Megan, der er gift med Dave og mor til to halvstore børn. Hun er glad for sin trygge og rolige tilværelse men savner alligevel indimellem det lidt mere vilde liv, hun levede, før hun blev gift. Et liv som hun aldrig har fortalt sin mand sandheden om.

Dengang var hun lidt varm på den dygtige fotograf, Ray – og det var gengældt, men deres veje skiltes, da Megan stak af efter nogle mystiske begivenheder i den by, de boede i.

En mand forsvand sporløst. Sagen blev aldrig opklaret, men politimanden Broome gav aldrig slip på håbet om at finde ud af, hvad der egentlig skete.

Efter 17 år dukker der noget op, der fører til, at fortidens hemmeligheder bliver afsløret.

De andre bøger af Coben, jeg har læst, har været spændende, men denne her overgår de forrige. Den er virkelig, virkelig spændende. Min høje puls under læsningen kan helt sikkert ikke kun tilskrives influenzaen.

Læs mere om bogen her.

Gem

Gem

Gem

Årets højdespringer

Jeg har været syg i juledagene og har ikke været meget oppe. Jeg har tilbragt dagene på sofaen under et lunt tæppe. Jeg har ikke rigtig haft lyst til at læse, så når jeg ikke har småsovet, har jeg kigget lidt rundt i Blogland og har også kastet et blik på min egen blogstatistik.

Indlæg med omtale/anmeldelse af bøger hører til mine mest læste indlæg, og her i 2016 har et enkelt indlæg i særlig grad skilt sig ud. Det er årets absolutte højdespringer, og selv om indlægget er skrevet for et halvt år siden, skaber det stadig trafik. Indlægget handler om bogen Få styr på dit stofskifte, og at det er blevet læst så mange gange vidner desværre om, at mange lider af stofskiftesygdomme, og at en del ikke er velbehandlede.

Mit gamle juletræstæppe

Mit juletræstæppe er temmelig gammelt.

Faktisk har jeg haft det i præcis 50 år. Jeg fik det nemlig, da jeg var bare 12 år gammel. Jeg fik det af min storesøsters kærestes mor. Hun havde fået nogle juleduge, juletræstæpper og den slags, der ikke kunne sælges, fordi de havde forskellige småfejl. Og så var hun altså så sød at forære mig et juletræstæppe.

De første mange år blev juletræstæppet brugt i mit barndomshjem, men da jeg selv fik børn og begyndte at holde juleaften i mit eget hjem, huskede min mor, at det egentlig var mit og sørgede for, at det kom hjem til  mig.  Dermed blev det også en fast del af mine børns jul. Gennem alle årene har deres julegaver ligget på lige præcis det tæppe under juletræet.

Jeg kan slet ikke forstille  mig, at vores juletræ ikke skulle stå på det tæppe. Det er nemlig ikke bare et gammelt juletræstæppe af hessian og med en hvid streg, der slet ikke skulle have været der –  for mig er det det eneste rigtige juletræstæppe.

Gem

Gem

Gem

Gem